Skip to main content Skip to footer

Begynder Børnekor (1.-3. klasse)

Alder: 1.–3. klasse
Form: Ugentlig holdundervisning (6–25 elever) á 60 minutter
Pris: 2.484 kr. pr. undervisningsår (9 x 276)

Hvem er det for?
For børn i 1.–3. klasse, der elsker at synge og har lyst til at være en del af et musikalsk fællesskab. Koret er for både drenge og piger, som gerne vil udvikle deres stemme og opleve glæden ved at synge sammen med andre.

Om undervisningen:
I børnekoret synger vi, synger og synger! Gennem leg, musik og fællesskab lærer børnene nye sange og udvikler både deres musikalitet og deres stemme. Undervisningen foregår i en tryg og inspirerende ramme, hvor vi arbejder med rytme, klang og musikalsk udtryk gennem sang, bevægelse og små musikalske lege.
Børnene får også mulighed for at prøve kræfter med kanons og flerstemmig sang, så de oplever glæden ved at skabe musik sammen. Undervisningsåret afsluttes med en sommerkoncert, hvor koret viser noget af det, de har arbejdet med gennem året.

Undervejs får børnene:
  • glæde ved at synge sammen med andre
  • erfaring med rytme, klang og musikalitet
  • udviklet deres stemme og musikalske udtryk
  • kendskab til kanons og flerstemmig sang
  • oplevelse af fællesskab, samspil og musikalsk sammenhold
  • mulighed for at optræde ved årets sommerkoncert