Minimusik (1.-2. klasse)
Prøv instrumenter og spil musik sammen
| Alder 1.- 2. klasse | Form Holdundervisning (8-12 elever) | Tid og sted På din skole lige efter skoletid |
| Varighed 45 min. pr. uge | Pris 276 kr. pr. måned (9 måneder for et undervisningsår) | Instrumenter 2-3 instrumenter i løbet af året |
Hvem er det for?
For børn i 1. klasse, der har lyst til at prøve at spille et instrument og opleve musik sammen med andre.
Om undervisningen
I Minimusik bygger vi videre på glæden ved musik og tager de første skridt ind i instrumentalspil. Børnene prøver 2-3 forskellige instrumenter i løbet af året og spiller sammen i små, overskuelige forløb. Undervisningen veksler mellem spil på instrumenter, sammenspil, rytmer, sang og bevægelse. Vi arbejder stadig legende og i øjenhøjde, men med lidt mere fokus på at lære at spille.
Undervejs får børnene
- erfaring med forskellige instrumenter
- forståelse for sammenspil og musikalsk fællesskab
- mulighed for at finde det instrument, de har lyst til at fortsætte med
- styrket rytmesans, musikforståelse og kreativitet
Minimusik er næste skridt efter Rytmikværksted og en god vej videre ind i musikskolen.