Skip to main content Skip to footer

Teaterkoncert

Ung Egedal og Egedal Musik- og Kulturskole har igen i år indgået det traditionsrige samarbejde om en musikteaterforestilling, og for fjerde gang laver vi opsætningen i Stenløse Kulturhus.

“FUCK KÆRLIGHEDEN!”

Den 17-årige Malthe skaber en demonstration, der hedder "Fuck kærligheden!", hvor en række andre unge vælger at deltage grundet nogle private hændelser, der gør, at de ikke finder kærligheden tiltrækkende eller ej tør at tro på den længere. En anden række af unge skaber på selvsamme dag en moddemonstration, der skal hylde kærligheden til trods for hvilke problematikker den end må skabe i livet. For "størst af alt er kærligheden" hvilket præsten så inderligt prøver at manifestere. 

Hvilke tanker gør ungdommen sig i kærlighedens aspekter? Både når det gælder egen kærlighed, og når man står eller har stået i midten af sine forældres. Ved brug af musik bliver der skabt stemninger og fortællinger, der binder sig til tidligere og nuværende hændelser. 

Billetsalget starter den 3. marts. Pris 30 kr.
Køb billetter her

Datoer:

  • 28-03-2023 kl. 19:30
  • 29-03-2023 kl. 19:30
  • 30-03-2023 kl. 19:30