Skip to the content

Tre stærke stemmer gav koncert i Egedal Rådhus - og gav inspiration til tre unge sangere fra musikskolen.

HUN SOLO i Egedal Rådhus, torsdag den 19/11.

Katrine:
Hun Solo koncerten var en fed og inspirerende måde at opleve ny musik på, og det var fedt at se danske kvindelige kunstnere repræsenteret i flok. Det gav håb og skabte et lyspunkt for kvinders fremtid i musikbranchen, som ellers kan se pænt sort ud til tider. Man mister ofte håbet og lysten til at befinde sig i musikbranchen, så det var utroligt bekræftende og betryggende, at opleve musik på en sådan alsidig og stærk måde. Hun Solo viser virkelig unge kvinder især hvor meget glæde der også er i branchen, selvom kvinderne er underrepræsenteret. Alt i alt en virkelig fed og smuk oplevelse!

Lea:
Det var skønt at blive præsenteret for 3 forskellige artister, hvor hver deres univers og måde at være på scenen blev en smuk kontrast gennem hele koncerten. Jeg synes især det er fedt at se tre så stærke solooptrædender, fordi det for mig bliver noget jeg kan spejle mig i, og se op til.

Maria:
Hun solo var en super smuk og inspirerede koncert med 3 utroligt stærke vokalerister og komponister, der hver havde sit eget lækre særpræg! Det var 3 meget forskellige musikere med dog også ret ens, som skabte nogle super fede kontraster! Det var som sagt en meget inspirerede koncert. Ikke kun grundet musikken, der var super dejlig, men også grundet denne feministiske kamp, om at få de kvindelige musikere frem, på en meget mands domineret scene. 

Så det var godt og spændene at opleve, med et publikum der intenst lyttede, og god stemning! 
Så tak for en fed oplevelse.

Egedal Musik- og Kulturskole