Skip to main content Skip to footer

Spil op og syng med

13-06-2023 kl. 19:00

Spil op og Syng med er et fællessangsarrangement i et samarbejde mellem frivillige kræfter og Egedal Musik- og Kulturskole/Egedal Kommune. 
Vært og kapelmester er Lars Winther, der er opvokset i Egedal Kommune, og har sat sit musikalske præg i lokalområdet siden teenageårene.

Lars udtaler: ”Musik og sang har altid været en stor del af mit liv, og er derfor en stor del af min identitet. Det var overvældende at se alle de sangglade gæster ved vores første arrangement. Vi håber at se lige så mange her d. 13. juni. Vi afprøver stadig en ny form med et nyt folkeligt tema fra gang til gang, hvor vi vil få musikalsk besøg udefra. Vi har et rigtig godt band bestående af Dennis Aagård, Klaes Lindgren og Casper Poppe til at akkompagnere os og gæstesolisterne. Musikken og sangglæden vil være i centrum, ligesom samtalen med vores gæster vil være en del af aftenen.” 

Rundt om Kim Larsen
Vi skal d. 13. juni spille og synge sange fra Kim Larsens katalog fra Gasolintiden og frem. 
Spil Op Og Syng Med får fint besøg af musiker og adjunkt i innovation og entreprenørskab Hans Fagt, som har spillet med Kim Larsen og Bellami op gennem 80’erne til starten af 90’erne. Hans har medvirket på et utal og koncerter samt pladeindspilninger med Kim Larsen. Hans er desuden en fantastisk musiker og historiefortæller og er altid mand for at fortælle historien om tiden med Kim Larsen på en indlevende og farverig måde.

Sted: Stenløse Kulturhus, Store Sal
Gratis adgang
Dørene åbnes kl 18.30